Velkommen til Doula Support



Hvad kan en doula? Hvordan kan en doula hjælpe dig? Hvor finder du en doula?

Her på siden kan du finde svar på mange af de spørgsmål du kan have omkring begrebet ’doula’, samt en masse informationer om graviditet, fødsel og den første barselstid.

Hos os på Doula Support er vores største mission at sikre gravide, fødende og nybagte mødre tryghed, nærhed og omsorg, hvilket giver bedre fødselsoplevelser og gladere mødre, fædre og babyer.

 

Vi har ingen agenda, om hvordan den rigtige fødsel bør være, men tager altid udgangspunkt i dig og dine ønsker, da vi mener, at der kan være ligeså mange måder at få gode fødselsoplevelser på som der er fødende kvinder.


En doula er blandt andet for dig der:

  • Ønsker kontinuerlig støtte, omsorg og nærvær under graviditeten, fødslen og i den første barselstid
  • Vil sikre dig, at du har en person med gennem hele forløbet, som er der for dig
  • Ønsker fødselsforberedelse i eget hjem
  • Gerne vil sikre smertelindrende massage før og under fødslen
  • Er førstegangsfødende
  • Gerne vil være klædt godt på til fødslen
  • Tidligere har haft et dårligt fødselsforløb
  • Gerne vil have gennemgået tidligere fødsler
  • Er bange for at føde
  • Vil vide hvad du selv kan gøre for at få en god og tryg fødsel
  • Gerne vil have vejledning i opstart af amning og tilknytning mellem mor og baby

Læs mere >>

Fordelene ved at have en doula er mange, blandt andet:

  • Mulighed for rebozo-behandlinger før, under og efter fødslen til afhjælpning af gener, smerter og spændinger
  • Kortere fødselsforløb
  • Mindre smerte under fødslen
  • Vejrtrækningsøvelser og fødselsforberedelse
  • Lavere risiko for indgreb under fødslen
  • Mindre behov for smertelindring
  • Hjælp til smertelindrende bevægelser og vejrtrækning under fødslen
  • Færre kejsersnit
  • Højere Apgar score hos de nyfødte
  • Bedre fødselsoplevelser for både den fødende og hendes partner
  • Mulighed for altid at kunne få svar på de spørgsmål der måtte opstå

Læs mere >>

Vil du også leve af din passion for fødsler? Så er doula support uddannelsen måske noget for dig?

Det eneste optagelseskrav er at du ønsker at arbejde med gravide, fødende og nybagte forældre

og desuden brænder for at gøre en forskel. Du kan læse mere om uddannelsen her: